fbpx
Category

Operationsmetoder

Gastric bypass operation: Fordele og ulemper

By | Operationsmetoder

Operationen gastric bypass (GBP), hvor tarmen føres uden om en del af maven, har været brugt i mere end 50 år. Den blev første gang omtalt i 1967 i artiklen ”Gastric bypass in obesity”  af den amerikanske kirurg Edward Mason.

De første årtier blev operationen udført ved åben kirurgi – dvs. ved at man skar maven op så man havde direkte adgang ned i operationsområdet. I dag bruger vi altid laparoskopi, dvs. kikkertoperation, hvor man har adgang til operationsområdet via flere små huller.

Der er gode erfaringer med operationen og stor viden om de langsigtede virkninger af operationen fra f.eks. den svenske SOS-undersøgelse (Swedish Obese Subjects study). En lille del af patienterne i undersøgelsen havde fået gastric bypass kirurgi, resten havde fået gastric banding kirurgi eller en VBG (vertikal båndforstærket gastroplasty).

Både gastric bypass, gastricbanding og VBG gør maven mindre. Men ved de to sidste operationer bruges “restriktion”, hvor maven gøres mindre.

SOS viste, at gastric bypass var bedre på alle måder end banding og VBG. Dette er også blevet bekræftet i flere efterfølgende undersøgelser. Der opnås et større vægttab og flere andre gode indvirkninger på sundhed, bl.a. en meget effektiv behandling af type 2 diabetesselv ved et BMI under 35.

Gastric bypass giver gode resultater

GPB operationen gør maven mindre, så man rent fysisk ikke kan spise så meget og derfor taber sig. Men den nok vigtigste mekanisme er, at den også modvirker kroppens eget forsvar mod vægttab  ved at sænke de såkaldte set point for vægt (vores “vægttermostat”) i hjernen til mere normale niveauer. Det sker, fordi omlægningen af tarmen resulterer i en række hormonelle virkninger i kroppen, hvilket ikke sker efter banding eller VBG. Man kan sige, at operationen har sin vigtigste effekt på hjernen – selvom operationen sker i maven.

Fordele ved gastric bypass

Alt i alt er der en række fordele ved en GPB operation. Først og fremmest giver den et meget effektivt vægttab, og det varer hele livet. Der er også en positiv effekt på helbredet på flere måder. Et længere liv (gennemsnitligt 6,7 år) plus effektiv behandling af type 2 diabetes, søvnapnø syndrom, æggeleder-sygdommen PCOS, højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, fedtlever, gigt og meget mere. Og er du kvinde,  vil din risiko for at dø af kræft blive halveret!

Hvad med ulemper?

Der er ca. 3% risiko for alvorlige komplikationer (hovedsagelig blødning og lækage) i første fase. De kan dog behandles, men kræver ofte en ny operation. På lang sigt kan der opstå ileus  (som også kaldes slidsherniering), fordi anatomien i tyndtarmen ændres under GBP operationen. Disse ileus kan give tarmslyng, som kræver akut lægehjælp. De kan helbredes, men kræver en ny operation. Tidligere var risikoen for ileus omkring 5-10%, mens den i dag er minimeret til ca. 1-3%.

Andre mulige ulemper er risikoen for dumping (blodsukker- og/eller blodtryksfald), øget følsomhed overfor alkohol og nedsat vitaminoptagelse. Mere om både fordele og ulemper kan findes i årsrapporten fra det svenske obesity surgery register SOREG.

Gastric bypass eller gastric sleeve?

I de senere år har gastric bypass haft en “fætter” nemlig gastric sleeve (SG), som du kan læse mere om i et andet opslag her på bloggen. Begge operationer har store fordele og begge har ulemper. Præcis hvornår det er bedst at vælge den ene i stedet for den anden, ved man ikke med sikkerhed. Men du kan se mere om det i BEST-undersøgelsen, som GB Obesitas er med i.

Vil du vide mere, så meld dig til vores næste informationsmøde.

Sleeve gastrektomi: Operation, fordele og ulemper

By | Operationsmetoder

Operationen kaldes også gastric sleeve. Den har været brugt siden 1988, først som åben kirurgi og som en del af en større omlægning af tarmen ved svær overvægt (biliopancretic omdirigering med duodenal switch). I slutningen af 1990’erne begyndte man at udføre sleeve gastrektomi (SG) laparoskopisk (dvs. som kikkertoperation). Siden 2000 er det blevet bevist, at SG-operation “alene” – dvs. uden efterfølgende tarmoperation – giver et effektivt vægttab.

SG er derfor blevet mere og mere brugt og er i dag den mest almindelige fedmeoperation i verden – alene  i Sverige stod den for den 45% af alle fedmeoperationer i 2018. Den stigende popularitet skyldes bl.a., at det er en forholdsvis let operation at udføre, fordi kirurgen ikke skal ændre tarmforbindelserne som ved en gastric bypass-operation. Det er også en mere patientvenlig operation med mindre risiko for dumping og ingen ileus efter operationen.

Sådan virker operationen

Ved operationen fjernes 85% af maven, dvs. “den ydre kurve” i maven. Det er ikke nødvendigt at operere på tarmen. Der er flere virkningsmekanismer: I begyndelsen kan man tydeligt se den restriktive effekt, dvs. at maven er blevet meget mindre. På længere sigt kommer den vigtige virkning på sulthormonerne. Ligesom ved gastric bypass, vil en SG føre til, at set point for vægt i hjernestammen sænkes til mere normale niveauer.  De daglige rutiner, som skal bruges efter en SG, er de samme som efter en bypass. Du skal vænne dig til mavens nye anatomi og hvad du kan eller ikke kan tåle at spise og drikke. Du skal spise 5-6 små måltider om dagen, drikke mindst 1,5 l vand om dagen, fysisk aktivitet og daglige vitamintilskud.

Gastric sleeves fordele og ulemper

Det er en operation, der har både fordele og ulemper ligesom bypass. Der har været nogle misforståelser om SG bl.a “at man kan spise kage og stadig holde vægten” (dvs. godt vægttab uden at skulle gøre så meget, undgå dumping risiko og ikke behøve at tage vitaminer). Det er helt forkert – en sleeveopereret skal holde sine daglige rutiner på nøjagtig samme måde som en bypassopereret. Man ved ikke præcis, hvornår det er bedst at vælge SG – det er bl.a. derfor, at GB Obesitas er med i BEST undersøgelsen. Men vi ved fra den kliniske erfaring at:

Gastric sleeve giver ikke nogen risiko for ileus i modsætning til gastric bypass. Du bliver generelt ikke så følsom overfor dumping. Din evne til at optage vitaminer bliver dårligere, men sandsynligvis mindre dårlig end efter en bypass.

Ulemperne er risikoen for refluks symptomer (halsbrand, syre refluks) og en uklar langsigtet effekt på vægten, idet metoden er forholdsvis ny. Det er heller ikke muligt at genoprette tarmen til normal anatomi. Men hvis det er nødvendigt (som regel hvis vægten øges igen), kan et SG styrkes med en ekstra operation, hvor det ændres til en gastric bypass eller en SASI.

Vil sleeve gastrektomi fortsat være verdens mest almindelige obesitas operation i 10 år? Det vil fremtiden – og BEST undersøgelsen – vise.  Hold dig opdateret her

præsentation-gastric-sleeve

GB Obesitas Guide: Overvægt og operationer – online- ressourcer

By | Online-resurser, Operationsmetoder | No Comments

Som du sikkert allerede ved, så findes der meget at læse om overvægt og behandlinger på internettet. En søgning på “overvægt” giver 1.820.000 hits på Google, “fedme” giver 1.470.000, “at tabe sig” giver 12.700.000, og “gastric bypass” giver 22.400.000. Men hvordan kan man så vide, hvilken information der er god, og hvilken der er dårlig, hvad der er sandt og hvad der er en enkelt persons (eller kommerciel aktørs) udokumenterede påstande? Det vil vi prøve på at hjælpe jer med her.

“Spis bare lidt mindre og bevæg dig noget mere, så vil du tabe dig…”
Det har I vel nok hørt? Men passer det? Netop hvordan kroppen regulerer sin vægt er et godt sted at starte, fordi det styrer, hvordan vores “verdensbillede” ser ud, når det gælder vægt og overvægt, hvordan og hvis slankekure virker, hvis skyld det er, når man er og forbliver overvægtig, og hvorfor fedmekirurgi er nødvendig.

Baribuddy, appen for overvægtsopererede, har en blog med flere indlæg om dette. Læs serien “Sådan fungerer vægt og overvægt”, del 1, del 2 og del 3. Her får du en god, forståelig og videnskabelig dokumenteret basisviden. Se bagefter YouTubevideon Act On Obesity, og vores egen informationsfilm med temaet vægtfysiologi.

Jeg vil gætte på, at de fleste af jer har lært noget nyt? Det at man ikke selv kan slippe af med sin overvægt, skyldes biologi og ikke dårlig karakter, disciplin, intelligens eller manglende viden.

Attituder i samfundet og sundhedsplejen.

Mere end halvdelen af svenskerne er i dag overvægtige. Sygdommen overvægt/fedme giver anledning til følgeproblemerne type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, hjertesygdom, søvnapnø syndrom, artrose, PCO og ufrivillig barnløshed og et tocifret antal kræftformer.

Alligevel mangler der nationale retningslinjer for fedmebehandling, og sygdommen bliver slet ikke prioriteret i sundhedsuddannelserne.

Det blev diskuteret på et seminarie i Almedalen i Visby juli 2018, hvor blandt andet vores gastroenterolog Carl-Magnus deltog, du kan se en liveoptagelse fra eventet her. Radiokanalen SR P1’s udsendelse “Kropp og själ” havde et lignende tema i et indslag med dr. Brodén og dr. Torsten Olbers med titlen “Kampen mot fetman

Gastric bypass og sleeve. Hvordan virker de forskellige fedmeoperationer?

Fedmekirurgi er i dag den absolut mest effektive behandling af fedme. De fleste forbinder det med “mindre mavesæk”. Det er også rigtigt, men det er faktisk ikke den vigtigste mekanisme bag operationerne. Operationen påvirker nemlig også vores sulthormoner, og hvilken mad vi får lyst til at spise. Det kan du se mere om i vores informationsfilm om gastric bypass, gastric sleeve samt den nye metode SASI. Læs også fortsættelsen i Baribuddys artikelserie, del 4

Livet som overvægtsopereret – hvordan er det?

Den første fase efter kirurgi er speciel, en blanding af at komme sig (og måske eventuelle komplikationer) og af at lære sig nye rutiner: Spise lidt, men ofte, tygge maden grundigt, drikke tilstrækkeligt med væske, tage vitamintilskud dagligt samt være fysisk aktiv. Det er meget at huske på en gang! Men man får hjælp af sin klinik (se vores informationsfilm om emnet)), og der findes også smarte hjælpemidler, fx appen Baribuddy som tidligere nævnt. Artiklen om livet efter operation i Baribuddys artikelserie finder du her.

Den anden fase kommer, når du har fået de daglige rutiner på plads. Og med tiden vil alt blive betydeligt nemmere, fordi du i princippet vil du gøre det samme hver dag.

Dybdegående materiale

Vil du vide endnu mere -og måske få mere uddybende information, så kan du finde det her: Et skarpt debatindlæg i Lancet, debatindlæg i Läkartidningen af vores læger, eksempel på et fantastisk forbillede indenfor fedmesygepleje fra Canada, gratis onlineresurser fra Obesity Canada, og ikke mindst den svenske patientforeningen HOBS -Hälsa oberoende av storlek (sundhed uafhængigt af størrelse).

Vi håber, at disse onlineresoucer kan støtte dig! Har du spørgsmål, så kontakt os på GB Obesitas Skåne – vi vil hjælpe dig.

Distal gastric bypass og SASI – alternativer til standardoperationerne

By | Operationsmetoder, Vores forskning | No Comments

Vores standardbehandling er som på andre klinikker gastric bypass og sleeve. Disse operationer kompletterer hinanden på en god måde, både med hensyn til fordele og ulemper samt effektivitet.

For de fleste vil det være nok at vælge mellem de to. Men nogle gange findes der specialtilfælde, fx de, der har et ekstra højt BMI-tal (over 50). Her vil en “almindelig” gastric bypass ofte være tilstrækkelig, også i det lange løb – men ikke altid. Hvad gør man så?

 

Alternativer til standard gastric bypass

Vores kirurger har forsket i alternativer til standard gastric bypass, neden for kan du se en liste over litteratur på området. For at ikke gøre det alt for teknisk og kompliceret, kan man sige, at effektiviteten af operationen delvis kan tilpasses ud fra, hvor lang en del af tarmen man frakobler (hvis et ekstra langt stykke af tarmen frakobles bliver det kaldt en distal gastric bypass). Eller hvor lang del der er tilbage mellem den lille mavesæk og tyktarmen – det vil sige hvor mange centimeter tyndtarm, som kommer i kontakt med føden efter indgrebet. Jo kortere denne afstand er, jo mere effektiv vægtnedgang vil man opnå – men risikoen for bivirkninger vil være højere.

Et nyt alternativ ved højt BMI-tal, eller når en gastric sleeve ikke fungerer fuldt ud, er operationen SASI (single anastomosis sleeve ileal bypass). Se vores informationsfilm på hjemmesiden for mere info om SASI!

Ved det første besøg hos os, gennemgår vi hele din situation. Hvis det skulle være aktuelt med et af vores mere “særlige” operationer, tager vi en samtale omkring det. Vi vil også fortælle, hvad du skal være opmærksom på efter en eventuel operation.

 

Videnskabelige artikler om operationsmetoder

Leifsson BG, Gislason H. Laparoscopic Roux-en-Y gastric bypass with 2-metre long biliopancreatic limb for morbid obesity: Technique and experience with the 150 first patients. Obesity Surgery 2005;15:35-42.

 

Nergaard BJ, Leifsson BG, Hedenbro J, Gislason. HG. Gastric bypass with long alimentary limb or long pancreato-biliary limb-Long-term results on weight loss, resolution of co-morbidities and metabolic parameters. Obes Surg 2014;24:1595-1602.

 

Shah K, Nergard BJ, Fagerland M. Gislason H. Limb length in gastric bypass in super-obese patients – importance of total alimentary small bowel tract. Accepted for publication in Obesity Surgery.

 

Shah K, Nergard BJ, Fagerland M. Gislason H. Distal gastric bypass – 2 m bilipancreatic limb construction with varying lengths of common channel. Accepted for publication in SOARD.

Fast track operationer hos GB Obesitas

By | Operationsmetoder, Vores forskning | No Comments

Hvis en fedme-operation i narkose kan udføres hurtigere uden kvalitetstab, opnår man flere ting: Patienten er immobiliseret kortere tid, hvilket nedsætter risikoen for en blodprop samtidig med, at narkosen bliver kortere og giver færre bivirkninger.

Vores team, der ledes af dr. Gislason, har i mere end ti år arbejdet med at tilrettelægge en så god operationsprocedure som muligt. Vi har to kirurger, der arbejder sammen ved hver operation, hvilket forkorter operationstiden for gastric bypass/sleeve til gennemsnitligt 35 minutter.

Takket være vores holdarbejde er der i operationsstuen kun 10 til 15 minutters ventetid mellem patienterne. I det almindelige sygehusmiljø vil den ofte være mellem 30 og 60 minutter. Det gør, at vi kan operere flere patienter pr. dag, uden at den enkelte patient får ringere behandling eller pleje. Det gør det samtidig muligt for os at holde priserne på vores operationspakker nede.

Kirurger fra Europa og andre dele af verden kommer ofte på studiebesøg hos os for at se vores fast track-koncept, og for at lære om, hvordan de kan forbedre procedurer på deres egen klinik. Disse studiebesøg arrangeres i samarbejde med Medtronic, og du vil måske møde en af vores udenlandske kollegaer, når du er indlagt hos os.

Konceptet er blevet beskrevet af vores team i videnskabsartikler (link nr 1), og vi har forfattet kapitler indenfor emnet i lærebøger for bariatriske kirurger – se nedenfor:

Gislason H, Jacobsen HJ, Bergland A, Aghajani E, Nergard BJ, Leifsson BG and Hedenbro J. Fast Track in Bariatric Surgery: Safety, quality, teaching aspects, logistics and cost-efficacy in 8000 consecutive cases. Book chapter in: Minimal Invasive Bariatric and Metabolic Surgery. Principles and Technical Aspects. Eds. Lucchese M & Scopinario N. Springer 2015.

Link 1: https://w ww.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22116595