fbpx

Fedme- hvis skyld er det? Del 2

By 15 oktober, 2019 oktober 28th, 2020 No Comments
Hur påverkar vårt sätt att ta oss fram vår hälsa?

I del 1 af vores serie fortalte vi om, hvorfor den enkelte person med overvægt eller fedme ofte selv holdes ansvarlig for sin situation, selvom fedme er en genetisk og hormonelt styret sygdom og ikke et produkt af manglende karakter, moral eller intelligens. Hvis du gik glip af den første del så finder du den her. Kort sagt: Gener, der er følsomme overfor fedmesygdom, er en forudsætning for at kunne udvikle fedme. Hvor mange der bliver syge, afgøres af den måde, vores samfund er indrettet på.

Hvis samfundets tiltagende problemer med fedmesygdom ikke er den enkeltes skyld, men et resultat af hvordan vi har skabt vores samfund, hvem eller hvad er det så, der har skylden? Det vil vi se på nu, og vi begynder med, hvordan vi færdes i hverdagen.

Færdsel fra A til B

Da jeg gik i skole i 70-80’erne, så gik eller cyklede 90% af alle til skole. Det var ikke noget særligt. Denne daglige transport forbrændte måske 300 til 600 kalorier pr. dag. Spredt over 38 skoleuger à 5 dage bliver det faktisk til mellem 57.000 og 114.000 kalorier om året med en enkel hverdagsrutine. Sådan gør man ikke helt i dag, vel?

Vi synes ikke længere, at vejen til skolen er sikker nok, så skolebørn bliver i dag typisk kørt til skole af mor eller far. Det er måske mere sikkert, men desværre betyder det, at de 300-600 kalorier skal trækkes fra i det daglige regnskab. Derudover spiller man ikke automatisk fodbold i frikvartererne, klatrer på legepladsen eller bevæger sig generelt. Vi har jo opfundet smartphones og tablets med spil og sociale medier, og vi begynder at få en meget passiv hverdag for vores børn.

En præsentation ved Almedalsveckan sidste år viste, at overvægt i dag forekommer hos 20% af alle børn i Sverige, og at antallet af børn, som cykler til skole, er halveret siden 1990, alt imens det gennemsnitlige kalorieindtag er øget med 200 kcal pr dag (!).

Mikrotransporter

Samme fænomen findes i ungdoms- og voksenlivet. Før i tiden bevægede man sig helt naturligt til fods, og havde man travlt, så løb man! At cykle 500 meter, en kilometer eller to har i dag fået trendbegrebet “mikrotransporter”. Teknikken bag disse “mikrotransporter” er effektive opladelige batterier som driver Hoverboards, Segways, elskateboards, elmopeder, elscooters og elcykler. De sidstnævnte havde til og med statstilskud indtil for nylig(!). Det, de har til fælles, er selvfølgelig at de er nye, smarte, praktiske og ofte har en imponerende hastighed og rækkevidde – men du forbrænder nul eller minimalt antal kalorier.

“Riding is easy and fun. It’s easier than learning how to ride a bike, and more fun than walking on tiny feet… Get the App”

Citatet har vi lånt fra en af de store elscooter-virksomheder, hvis produkter vi ser hver dag i vores byer. Deres slogan er meget ‘catchy. Og ‘tiny feet’ hentyder til, at man kan prøve dem i en ret tidlig alder.. ?

Hvis du som jeg stadigvæk er barnlig nok til at lide tegnefilm, kan du måske huske menneskeligheden i Pixars fantastiske men dystopiske Wall-E? Hvis ikke, så se dette klip og få en idé om, hvor jeg vil hen.

Hvad skal vi så gøre?

Samfundet i sig selv er nødt til at gøre mere. Der findes mange gode eksempler på organiserede projekter, fx. “skolebus til fods” i Frankrig, hvor børnene går til og fra skolen i voksnes selskab, eller det fantastiske arbejde, som allerede er i gang hos Friskvårdsgruppen Halland  -læs mere her!

Men i øvrigt kan vi nok ikke forvente os, at smartphones, tablets eller eldrevne mindre køretøjer vil forsvinde. Det kommer ikke til at ske, og de er jo også meget gode – sommetider!

MEN de har desværre netop fysisk inaktivitet som bivirkning. Vi er nødt til at forstå det. Vi er nødt til at få vores børn at forstå det. Bare fordi noget findes og kan bruges, betyder det ikke, at vi altid skal gøre det. Næste gang – tag dig en gåtur fra A til B i stedet for, al forandring begynder jo med et første skridt.

/Carl-Magnus

I næste del kigger vi fedmeepidemiens nok største skurk efter i sømmene -fødevareindustrien. Hold dig opdateret

 

Leave a Reply