fbpx
Food for thoughtMad og drikkevarer

Fedme- hvis skyld er det? Del 4

By 15 oktober, 2019 november 12th, 2019 No Comments
Matmärkning Chile

I Sverige har vi love og regler!

Vi har en færdselslovgivning: vi kører på højre side, vi skal have kørekort, bilsyn, køre ædru, have sikkerhedssele på og følge fartbegrænsningerne. Vi har endog et særligt færdselspoliti. Bilerne laves alt mere sikre, de bliver sikkerhedskontrolleret med crashtests.

Vi har også en alkohollovgivning; med aldersgrænse, Systembolag, alkoholafgift og advarselstekst i alkoholannoncer. Det samme med tobak: aldersgrænse, advarselstekst på cigaretpakkerne, tobaksafgift -og her for nylig forbud mod rygning på udeserveringer. Narkotika/euforiserende stoffer er ulovlige.

 

Hvorfor har vi alt dette?

Kunne folk ikke bare “tage ansvar” og være fornuftige?

Vi har det fordi vi ved at uden så kommer mange mennesker galt afsted:

I Sverige blev år 2018 324 mennesker dræbt i trafikken, og 2195 kom alvorligt til skade.(Transportstyrelsen). Cirka 12000 personer dør på grund af rygning hvert år, imens indsygner 100000 i sygdom relateret til rygning.(Socialstyrelsen/Folkhälsomyndigheten). Cirka 2000 personer afgår ved døden på grund af alkohol hvert år, oveni det så forårsagede alkohol omkring fire procent af den samlede sygdomsbyrde. (data fra det internationale projekt Global Burden of Disease, GBD).

Samfundet/staten vælger altså her at gennem lovgivning tage et ansvar for befolkningen, og påvirke adfærden i den rigtige retning. Man kan have forskellige politiske holdninger om dette, men ingen vil afskaffe alle love og regler. Ikke sandt?

 

Hvad koster overvægt og fedmesygdom? Mere end Du tror

Samtidig er fedmesygdom årsag til mindst 3400 dødsfald i landet hvert år. Den totale omkostning for overvægt er 32.4 milliarder pr år, fedme yderligere 25.2 milliarder (rapport IHE). Hveranden voksen svensker er idag overvægtig eller har fedme (Folkhälsomyndigheten).

Hvad er så det svenske samfunds modsvar til den nuværende overvægts- og fedmeepidemi?

Stort set ingenting. (Jo, vi har en 15-års grænse for at købe en dåse Red Bull og der findes særlige regler for reklame rettet mod børn.) Havde vi denne tilgang til trafik så ville det betyde at vi har højretrafik -men resten er ligegyldigt (kørekort, hastigheder, alkohol, sikkerhedssele, lyssignaler)…

Vi har en bensin-, alkohol- og tobaksskat. Fetmainitiativet foreslog en svensk sukkerskat, men det blev affærdiget af daværende ansvarlig minister, som i stedet for ønskede en “helhedsløsning”. Denne “helhedsløsning” er stadigvæk ikke blevet fremlagt.

Tværtimod udsættes vi dagligt for uhæmmet reklame for ultraforarbejdede fødevarer, snacks og slik i princippet overalt. (Public service lod endog Melodifestivalen have en junkfood-producent som hovedsponsor i år). I min store lokale dagligvarebutik skal må man tage 20(!) skridt, begyndende fra kassen, for at komme ud af “zonen” bestående af kun slik, chokolade, chips og snacks -nu findes der endog en minihylde ved kassen mellem varebåndet og kunden med små stykker chokolade (præcis i øjenhøjde for medfølgende børn). Ingen advarselstekst, ingen aldersgrænse. Ingenting.

Den samme stat og samfund som ellers har trafikregler, aldersgrænser, punktafgift og advarselstekster for andre ting vælger her at passivt se på imens befolkningen bliver alt mere eksponeret for ultraforarbejdede fødevarer som vi ved leder til fedmesygdom. Men lige her skal vi som borgere “tage ansvar” og være fornuftige?

Det er urimeligt og på alle måder ulogisk. Problemet koster os desuden allerede 3400 dødsfald og 48,6 milliarder kroner hvert år. (Læs den sætning endnu engang..).

 

Hvorfor bliver der ikke gjort noget?

Ingen “ved” præcis hvorfor, men vi kan vel spekulere.

Er man klar over at fedme er en sygdom, eller tror man at det er et aktivt valg truffet af patienten? Svensk sundhedspersonale uddannes i princippet slet ikke omkring fedmesygdom, hvor meget viden har vores politikere og beslutningstagere så? Tror man at ultraforarbejdet mad er ufarlig? Hvor meget indflydelse har fødevareindustriens egen lobby (ret meget må man mistænke)? Hvor stor en vælgeropinion (det vil sige os allesammen) findes der for at mindske overvægten i samfundet?

 

De Fire Sorte Prikke

I næste del af serien vil vi liste vores forslag på samfundsforanstaltninger, men her får i en lille forsmag: i Chile har man en udtalt overvægt- og fedmeproblematik (75% af den voksne befolkning har overvægt eller fedme). Siden år 2016 har man en reel aktionsplan for at håndtere dette på samfundsplan. Delårsag: senator Guido Girardi, som også er uddannet læge.

Chile har indført en række spændende reformer på dette område:

-sodavandsafgift: søde drikke er belagt med en afgift på 18 procent.

-de fire sorte prikke. Hvis en fødevare er usund med hensyn til sukker, salt, kalorieindhold eller mættet fedt så bliver der for hver kategori påklistret en sort advarselsetiket på forpakningen. Forbrugeren kan altså direkte se hvis en vare har nul, en, to, tre eller i værste fald fire sorte prikke. Effekten er åbenlys og umiddelbar: ikke flere gæt om hvad det med småt i indholdsdeklarationen egentlig betyder, og det er uhyre svært for producenterne at forbigå priksystemet gennem misvisende reklame eller lignende.

Resultat: medfølgende børn påpeger ofte selv overfor mor eller far et de ikke ønsker mad med de sorte advarselsetiketter -og industrien ændrer på sine produkter for at undgå de sorte prikke. (Læs mere i New York Times reportage.)

-forbud mod reklame for junkfood i radio og fjernsyn mellem klokken 06 om morgenen til 22 om aftenen.

-forbud mod maskotter og tegneseriefigurer som bliver forbundet med usund mad (f.eks. tigeren Tony hos Kellogg’s).

Det er muligt at lave forandringer -hvis viljen er der.

I næste blogafsnit kommer vi med vores løsningsforslag -følg os!

/Carl-Magnus

Leave a Reply