fbpx
Tag

ileus (Ileus) Archives | GB Obesitas

Gastric bypass operation: Fordele og ulemper

By | Operationsmetoder

Operationen gastric bypass (GBP), hvor tarmen føres uden om en del af maven, har været brugt i mere end 50 år. Den blev første gang omtalt i 1967 i artiklen ”Gastric bypass in obesity”  af den amerikanske kirurg Edward Mason.

De første årtier blev operationen udført ved åben kirurgi – dvs. ved at man skar maven op så man havde direkte adgang ned i operationsområdet. I dag bruger vi altid laparoskopi, dvs. kikkertoperation, hvor man har adgang til operationsområdet via flere små huller.

Der er gode erfaringer med operationen og stor viden om de langsigtede virkninger af operationen fra f.eks. den svenske SOS-undersøgelse (Swedish Obese Subjects study). En lille del af patienterne i undersøgelsen havde fået gastric bypass kirurgi, resten havde fået gastric banding kirurgi eller en VBG (vertikal båndforstærket gastroplasty).

Både gastric bypass, gastricbanding og VBG gør maven mindre. Men ved de to sidste operationer bruges “restriktion”, hvor maven gøres mindre.

SOS viste, at gastric bypass var bedre på alle måder end banding og VBG. Dette er også blevet bekræftet i flere efterfølgende undersøgelser. Der opnås et større vægttab og flere andre gode indvirkninger på sundhed, bl.a. en meget effektiv behandling af type 2 diabetesselv ved et BMI under 35.

Gastric bypass giver gode resultater

GPB operationen gør maven mindre, så man rent fysisk ikke kan spise så meget og derfor taber sig. Men den nok vigtigste mekanisme er, at den også modvirker kroppens eget forsvar mod vægttab  ved at sænke de såkaldte set point for vægt (vores “vægttermostat”) i hjernen til mere normale niveauer. Det sker, fordi omlægningen af tarmen resulterer i en række hormonelle virkninger i kroppen, hvilket ikke sker efter banding eller VBG. Man kan sige, at operationen har sin vigtigste effekt på hjernen – selvom operationen sker i maven.

Fordele ved gastric bypass

Alt i alt er der en række fordele ved en GPB operation. Først og fremmest giver den et meget effektivt vægttab, og det varer hele livet. Der er også en positiv effekt på helbredet på flere måder. Et længere liv (gennemsnitligt 6,7 år) plus effektiv behandling af type 2 diabetes, søvnapnø syndrom, æggeleder-sygdommen PCOS, højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, fedtlever, gigt og meget mere. Og er du kvinde,  vil din risiko for at dø af kræft blive halveret!

Hvad med ulemper?

Der er ca. 3% risiko for alvorlige komplikationer (hovedsagelig blødning og lækage) i første fase. De kan dog behandles, men kræver ofte en ny operation. På lang sigt kan der opstå ileus  (som også kaldes slidsherniering), fordi anatomien i tyndtarmen ændres under GBP operationen. Disse ileus kan give tarmslyng, som kræver akut lægehjælp. De kan helbredes, men kræver en ny operation. Tidligere var risikoen for ileus omkring 5-10%, mens den i dag er minimeret til ca. 1-3%.

Andre mulige ulemper er risikoen for dumping (blodsukker- og/eller blodtryksfald), øget følsomhed overfor alkohol og nedsat vitaminoptagelse. Mere om både fordele og ulemper kan findes i årsrapporten fra det svenske obesity surgery register SOREG.

Gastric bypass eller gastric sleeve?

I de senere år har gastric bypass haft en “fætter” nemlig gastric sleeve (SG), som du kan læse mere om i et andet opslag her på bloggen. Begge operationer har store fordele og begge har ulemper. Præcis hvornår det er bedst at vælge den ene i stedet for den anden, ved man ikke med sikkerhed. Men du kan se mere om det i BEST-undersøgelsen, som GB Obesitas er med i.

Vil du vide mere, så meld dig til vores næste informationsmøde.

Sleeve gastrektomi: Operation, fordele og ulemper

By | Operationsmetoder

Operationen kaldes også gastric sleeve. Den har været brugt siden 1988, først som åben kirurgi og som en del af en større omlægning af tarmen ved svær overvægt (biliopancretic omdirigering med duodenal switch). I slutningen af 1990’erne begyndte man at udføre sleeve gastrektomi (SG) laparoskopisk (dvs. som kikkertoperation). Siden 2000 er det blevet bevist, at SG-operation “alene” – dvs. uden efterfølgende tarmoperation – giver et effektivt vægttab.

SG er derfor blevet mere og mere brugt og er i dag den mest almindelige fedmeoperation i verden – alene  i Sverige stod den for den 45% af alle fedmeoperationer i 2018. Den stigende popularitet skyldes bl.a., at det er en forholdsvis let operation at udføre, fordi kirurgen ikke skal ændre tarmforbindelserne som ved en gastric bypass-operation. Det er også en mere patientvenlig operation med mindre risiko for dumping og ingen ileus efter operationen.

Sådan virker operationen

Ved operationen fjernes 85% af maven, dvs. “den ydre kurve” i maven. Det er ikke nødvendigt at operere på tarmen. Der er flere virkningsmekanismer: I begyndelsen kan man tydeligt se den restriktive effekt, dvs. at maven er blevet meget mindre. På længere sigt kommer den vigtige virkning på sulthormonerne. Ligesom ved gastric bypass, vil en SG føre til, at set point for vægt i hjernestammen sænkes til mere normale niveauer.  De daglige rutiner, som skal bruges efter en SG, er de samme som efter en bypass. Du skal vænne dig til mavens nye anatomi og hvad du kan eller ikke kan tåle at spise og drikke. Du skal spise 5-6 små måltider om dagen, drikke mindst 1,5 l vand om dagen, fysisk aktivitet og daglige vitamintilskud.

Gastric sleeves fordele og ulemper

Det er en operation, der har både fordele og ulemper ligesom bypass. Der har været nogle misforståelser om SG bl.a “at man kan spise kage og stadig holde vægten” (dvs. godt vægttab uden at skulle gøre så meget, undgå dumping risiko og ikke behøve at tage vitaminer). Det er helt forkert – en sleeveopereret skal holde sine daglige rutiner på nøjagtig samme måde som en bypassopereret. Man ved ikke præcis, hvornår det er bedst at vælge SG – det er bl.a. derfor, at GB Obesitas er med i BEST undersøgelsen. Men vi ved fra den kliniske erfaring at:

Gastric sleeve giver ikke nogen risiko for ileus i modsætning til gastric bypass. Du bliver generelt ikke så følsom overfor dumping. Din evne til at optage vitaminer bliver dårligere, men sandsynligvis mindre dårlig end efter en bypass.

Ulemperne er risikoen for refluks symptomer (halsbrand, syre refluks) og en uklar langsigtet effekt på vægten, idet metoden er forholdsvis ny. Det er heller ikke muligt at genoprette tarmen til normal anatomi. Men hvis det er nødvendigt (som regel hvis vægten øges igen), kan et SG styrkes med en ekstra operation, hvor det ændres til en gastric bypass eller en SASI.

Vil sleeve gastrektomi fortsat være verdens mest almindelige obesitas operation i 10 år? Det vil fremtiden – og BEST undersøgelsen – vise.  Hold dig opdateret her

præsentation-gastric-sleeve