fbpx
Tag

obesitas Archives | GB Obesitas

Matmärkning Chile

Fedme – hvis skyld er det? Del 4

By | Mad og drikkevarer, Online-resurser | No Comments

I Danmark har vi love og regler !

Vi har en færdselslovgivning: vi kører i højre side, vi skal have kørekort, bilsyn, køre ædru, have sikkerhedssele på og følge fartgrænserne. Vi har endda et særligt færdselspoliti. Bilerne laves alt mere sikre, de bliver sikkerhedskontrolleret med crash tests. Tiltagene har fælles det formål at man ønsker at forebygge ulykker og have sikker trafik. Men hvad har vi af regulering for at forebygge fedme?

Vi har også en alkohollovgivning; med aldersgrænse, alkoholafgift og advarselstekst i alkoholannoncer. Det samme med tobak: aldersgrænse, advarselstekst på cigaretpakkerne, tobaksafgift – og med rygeloven forbud mod rygning visse steder, der sikrer røgfri miljøer. Narkotika/euforiserende stoffer er ulovlige.

 

Hvorfor har vi alt dette?

Kunne folk ikke bare “tage ansvar” og være fornuftige?

Vi har disse love og regler fordi vi ved at uden dem, så kommer mange mennesker galt afsted:

I Danmark i år 2019 blev 199 mennesker dræbt i trafikken og 3.275 tilskadekommende (Danmarks statistik). Cirka 14.000 personer dør på grund af rygning hvert år og i gennemsnit dør storrygere 8-10 år for tidligt(Sundhedsstyrelsen). Cirka 3.000 danskere afgår ved døden hvert år på grund af alkohol enten som den primære eller medvirkende dødsårsag (Sundhedsstyrelsen), oveni det så forårsagede alkohol omkring fire procent af den samlede sygdomsbyrde (data fra det internationale projekt Global Burden of Disease, GBD).

Samfundet/staten vælger altså her gennem lovgivning at tage ansvar for befolkningen, og påvirke adfærden i den rigtige retning. Man kan have forskellige politiske holdninger om dette, men ingen vil afskaffe alle love og regler. Ikke sandt?

 

Hvad koster overvægt og fedme? Mere end Du tror!

Her i Danmark koster svær overvægt (fedme) samfundet 14,4 milliarder kr. på årsbasis, hvor 1,1 milliarder udgør de direkte omkostninger (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Desuden er 2% af alle dødsfald i landet relateret til følgesygdomme til overvægt og fedme. Over halvdelen af den voksne befolkning (over 16 år) i Danmark er overvægtig og hver 6 dansker er svært overvægtig, altså det der også betegnes som fedmesygdom (Sundhedsstyrelsen).

Hvad er så det svenske samfunds modsvar til den nuværende overvægts- og fedmeepidemi?

Stort set ingenting. (Jo, vi har en 15-års grænse for at købe en dåse Red Bull og der findes særlige regler for reklame rettet mod børn.) Havde vi denne tilgang til trafik så ville det betyde at vi har højretrafik – men resten er ligegyldigt (kørekort, hastigheder, alkohol, sikkerhedssele, lyssignaler)...

Vi har en benzin-, alkohol- og tobaksafgift. I oktober 2011 blev der i Danmark indført fedtafgift på fødevarer indeholdende mættet fedt, men allerede lidt over 1 år senere 1. januar 2013 blev denne lov og dermed fedt afgiften ophævet (skat.dk). I 2012 blev der også indført sukkerafgift, som stadig er gældende, men har dog i løbet af sin levetid haft flere lempelser (Skatteministeriet).

Reklamer og tilgængelighed

Samtidig udsættes vi uhæmmet dagligt for reklame for ultraforarbejdede fødevarer (læs mere her), snacks og slik i princippet overalt. (Public service lod endda en svensk musikfestivalen have en junkfood-producent som hovedsponsor). I min store lokale dagligvarebutik skal man tage 20(!) skridt, begyndende fra kassen, for at komme ud af “zonen” bestående udelukkende af slik, chokolade, chips og snacks – nu findes der endda en minihylde ved kassen mellem varebåndet og kunden fyldt med små stykker chokolade (præcis i øjenhøjde for medfølgende børn). Ingen advarselstekst, ingen aldersgrænse. Ingenting.

Den samme stat og samfund som ellers har trafikregler, aldersgrænser, punktafgift og advarselstekster for andre ting vælger relativt passivt at se på imens befolkningen bliver mere eksponeret for ultraforarbejdede fødevarer som vi ved leder til fedmesygdom. Men lige her skal vi som borgere “tage ansvar” og være fornuftige?

Det er urimeligt og på alle måder ulogisk. Problemet koster os desuden allerede mange dødsfald, som tidligere nævnt 2% af alle dødsfald er relateret til overvægts- og fedmefølgesygdomme og i økonomiske udgifter 14,4 milliarder kroner hvert år. (Læs den sætning endnu engang..).

 

Hvorfor bliver der ikke gjort noget ved fedme?

Ingen ved præcis hvorfor, men vi kan jo spekulere.

Er man klar over, at fedme er en sygdom eller tror man, at det er et aktivt valg truffet af patienten? Dansk sundhedspersonale uddannes i princippet slet ikke omkring fedmesygdom, hvor meget viden har vores politikere og beslutningstagere så? Tror man at ultraforarbejdet mad er ufarlig? Hvor meget indflydelse har fødevareindustriens egen lobby (ret meget må man mistænke)? Hvor stor en vælgeropinion (det vil sige os alle sammen) findes der for at mindske overvægten i samfundet?

 

De Fire Sorte Prikke

I næste del af serien vil vi liste vores forslag på samfundsforanstaltninger der kan mindske overvægt og fedme, men her får i en lille forsmag. I Chile har man en udtalt overvægt- og fedmeproblematik (75% af den voksne befolkning har overvægt eller fedme). Siden år 2016 har man haft en reel aktionsplan for at håndtere dette på samfundsplan. Delårsag: senator Guido Girardi, som også er uddannet læge.

Chile har indført en række spændende reformer på dette område:

  • sodavandsafgift: søde drikke er belagt med en afgift på 18 procent.
  • de fire sorte prikke. Hvis en fødevare er usund med hensyn til sukker, salt, kalorieindhold eller mættet fedt, så bliver der for hver kategori påklistret en sort advarselsetiket på forpakningen. Forbrugeren kan altså direkte se, hvis en vare har nul, en, to, tre eller i værste fald fire sorte prikke. Effekten er åbenlys og umiddelbar: ikke flere gæt om, hvad det med småt i indholdsdeklarationen egentlig betyder. Desuden er det uhyre svært for producenterne at omgå priksystemet gennem misvisende reklame eller lignende.

Resultat: børn der er med forældrene i supermarkedet påpeger ofte selv overfor mor eller far, at de ikke ønsker mad med de sorte advarselsetiketter – og industrien ændrer på sine produkter for at undgå de sorte prikke. (Læs mere i New York Times reportage.)

  • forbud mod reklame for junkfood i radio og fjernsyn mellem klokken 06 om morgenen til 22 om aftenen.
  • forbud mod maskotter og tegneseriefigurer som bliver forbundet med usund mad (f.eks. tigeren Tony hos Kellogg’s).

Det er muligt at lave forandringer – hvis viljen er der.

I næste blogafsnit kommer vi med vores løsningsforslag – følg os!

/Carl-Magnus

Hur påverkar vårt sätt att ta oss fram vår hälsa?

Fedme – Hvis skyld er det? Del 2

By | Fedme - hvis skyld er det? | No Comments

I del 1 af vores serie fortalte vi om, hvorfor den enkelte person med overvægt eller fedme ofte selv holdes ansvarlig for sin situation, selvom fedme er en genetisk og hormonelt styret sygdom og ikke et produkt af manglende karakter, moral eller intelligens. Hvis du gik glip af den første del så finder du den her. Kort sagt: Gener, der er følsomme overfor udviklingen af fedmesygdom, er en forudsætning for at kunne udvikle fedme. Hvor mange der bliver syge og altså udvikler fedme afgøres af den måde, vores samfund er struktureret på.

Hvis samfundets tiltagende problemer med fedme ikke er den enkeltes skyld, men et resultat af hvordan vi har skabt vores samfund, hvem eller hvad er det så, der har skylden? Det vil vi se på nu, og vi begynder med, hvordan vi færdes i hverdagen.

Færdsel fra A til B

Da jeg gik i skole i 70-80’erne, så gik eller cyklede 90% af alle til skole. Det var ikke noget særligt. Denne daglige transport forbrændte måske 300 til 600 kalorier pr. dag. Spredt over 38 skoleuger à 5 dage bliver det til mellem 57.000 og 114.000 kalorier om året med en enkel hverdagsrutine. Men sådan gør man ikke helt i dag, vel?

Vi synes ikke længere, at vejen til skolen er sikker nok, så skolebørn bliver i dag typisk kørt til skole af mor eller far. Det er måske mere sikkert, men desværre betyder det, altså at de 300-600 kalorier skal trækkes fra i det daglige regnskab. Derudover spiller man ikke automatisk fodbold i frikvartererne, klatrer på legepladsen eller bevæger sig generelt. Vi har jo opfundet smartphones og tablets med spil og sociale medier, og vi begynder dermed at få en meget passiv hverdag for vores børn med øget risiko for udviklingen af fedme.

En præsentation ved Almedalsveckan sidste år viste, at overvægt i dag forekommer hos 20% af alle børn i Sverige, og at antallet af børn, som cykler til skole, er halveret siden 1990, mens det gennemsnitlige kalorieindtag er øget med 200 kcal pr dag (!).

Mikrotransporter

Samme fænomen findes i ungdoms- og voksenlivet. Før i tiden bevægede man sig helt naturligt til fods, og havde man travlt, så løb man! At cykle 500 meter, en kilometer eller to har i dag fået trendbegrebet “mikrotransporter”. Teknikken bag disse “mikrotransporter” er effektive opladelige batterier som driver Hoverboards, Segways, elskateboards, elmopeder, elscooters og elcykler. De sidstnævnte havde til og med statstilskud indtil for nylig(!). Det, de har til fælles, er selvfølgelig at de er nye, smarte, praktiske og ofte har en imponerende hastighed og rækkevidde – men du forbrænder nul eller minimalt antal kalorier.

“Riding is easy and fun. It’s easier than learning how to ride a bike, and more fun than walking on tiny feet… Get the App”

Citatet har vi lånt fra en af de store elscooter-virksomheder, hvis produkter vi ser hver dag i vores byer. Deres slogan er meget ‘catchy. Og ‘tiny feet’ hentyder til, at man kan prøve dem i en ret tidlig alder.. ?

Hvis du som jeg stadigvæk er barnlig nok til at lide tegnefilm, kan du måske huske menneskeligheden i Pixars fantastiske men dystopiske Wall-E? Hvis ikke, så se dette klip og få en idé om, hvor jeg vil hen.

Hvad skal vi så gøre ved inaktivitet og svær overvægt?

Samfundet i sig selv er nødt til at gøre mere. Der findes mange gode eksempler på organiserede projekter, fx. “skolebus til fods” i Frankrig, hvor børnene går til og fra skolen i voksnes selskab, eller det fantastiske arbejde, som allerede er i gang hos Friskvårdsgruppen Halland  -læs mere her!

Men i øvrigt kan vi nok ikke forvente, at smartphones, tablets eller el-drevne mindre køretøjer vil forsvinde. Det kommer ikke til at ske, og de er jo også meget gode – sommetider!

MEN de har desværre netop fysisk inaktivitet som bivirkning. Vi er nødt til at forstå det. Vi er nødt til at få vores børn at forstå det. Bare fordi noget findes og kan bruges, betyder det ikke, at vi altid skal gøre det. Næste gang – tag dig en gåtur fra A til B i stedet for, al forandring begynder jo med et første skridt.

/Carl-Magnus

I næste del kigger vi fedmeepidemiens nok største skurk efter i sømmene -fødevareindustrien. Hold dig opdateret! 

 

Canada’s Food Guide – en fantastisk gratis ressource

By | Mad og drikkevarer, Online-resurser | No Comments

Canadian Obesity Summit 2019

GB Obesitas Skåne deltog i  6th Canadian Obesity Summit i Ottawa. Obesity Canada er et netværk af plejepersonale, forskere, beslutningstagere og andre personer med interesse for sygdommen: overvægt/fedme.

I forbindelse med mødet blev den nye udgave af Canada’s Food Guide – en gratis online database, som indeholder let tilgængelige råd, støtte og tips til den, der vil spise sundt og føle sig så godt tilpas som muligt i sin hverdag.

Indholdet i Canada’s Food Guide

Oplysninger om, hvilken mad du bør vælge – mere naturlig og mindre forarbejdet mad, drik vand i stedet for søde drikkevarer. Læs produktets næringsdeklaration, før du køber det, vær kritisk omkring madreklamer m.m.

At tænke over hvordan man spiser: lav oftere din mad selv, tag dig god tid når du spiser, mærk efter hvornår du er mæt, planlæg dine måltider i forvejen, nyd maden, spis sammen med andre.

Opskrifter. Guiden har mange gratis opskrifter af alle slags: morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltid. Alle med forskellige variationer og tips.

Råd og tips til forskellige situationer – at spise korrekt med et begrænset budget, at købe sundt i supermarkedet, måltider ved højtider og fester, træning, måltidsplanlægning, mad i skolen og på arbejdet, mad for unge, voksne og ældre m.m.

Dybdegående materiale – alt indhold er dobbelttjekket og tilpasset aktuel sundhedsforskning. For plejepersonale findes der materiale, der kan downloades, links til forskning og “Food guide snapshot – en forkortet udgave af guiden, som kan bruges når som helst og hvor som helst.

Din egen madguide!

Canada’s Food Guide kan også være din madguide – gå ind på deres hjemmeside https://food-guide.canada.ca/en/ og gem siden på din smartphone, så du altid kan have guiden med i lommen. Held og lykke!