Jeg er 48 år og tvillingefar. Jeg har altid dyrket sport, men fik en skade i mine 30’ere (kronisk kompartmentsyndrom i lægmusklerne) og måtte stoppe med fodbolden, det blev golf i stedet. Jeg mærkede selv at jeg havde en for stor krop i 25-årsalderen. Kunne så selv tabe mig og holde det i nogle år, men ved 32-33 årsalderen gik det så ikke længere.
“Spis mindre, bevæg dig mere”
Hvilke forsøg havde du gjort for at tabe dig tidligere i livet? Hvordan gik det?
Jeg prøvede at “spise mindre, og bevære mig mere”, og jeg tabte mig jo, men derefter tog jeg det hele på igen. Prøvede Vægtvogterne, yoghurtdiæt, pulverkure. Med Itrim tabte jeg mig 15 kg, men så gik jeg 20 kg op bagefter.
Hvordan kan det være, at du valgte kirurgi?
To andre i min omgangskreds havde fået gastric bypass operationer med gode resultater. Selv min praktiserende læge begyndte at diskutere min vægt. Det var for 2-3 år siden jeg besluttede mig, så definitivt i begyndelsen af 2019.
Var der noget specielt, du var bekymret for før operationen?
Det ukendte var skræmmende – kommer jeg til at kunne spise som før eller ej? Selvfølgelig var der også en lille frygt for komplikationer.
Gastric bypass i mars 2020
Jeg fik min gastric bypass på CSK i Kristianstad i marts i år. Dengang vejede jeg 135 kg og havde et BMI på 45,6. Nu efter otte måneder vejer jeg 100 kg og har BMI på 33,8.
Hvordan gik det med dig efter din operation?
Dag 1-2 på moset mad, spiste jeg kartoffelmos og frikadeller, men fik ondt i maven og forsøgte at kaste op. Jeg tog ind på skadestuen i Lund og derefter videre til jer på CSK. Så var det hævet i en tarmkobling, jeg var indlagt til observation og måtte derefter “starte forfra” med flydende kost igen – det føltes lidt hårdt med flydende igen, men det gik. Derefter har alt fungeret.
Har du nogle specielle minder fra den første tid efter operation du vil dele med os?
Det var en skøn følelse at vide, at jeg efterlod mit “tykke” liv bag mig. Det blev som et nyt forår med en ny krop, mere bevægelig. Samtidig var det lidt skræmmende ikke rigtig at vide, hvordan livet ville blive og være. Man spurgte sig selv: »Hvad har jeg gjort? Er det nu det rigtige?”
Hvad var dine langsigtede mål med at blive opereret?
Jeg havde en hel garderobe, som “ventede” på mig derhjemme – jeg ville tilbage i det tøj igen. Orke at omgås og være aktiv med mine børn. Få det bedre. Jeg havde forhøjet blodtryk og en bideskinne på grund af søvnapnø.
Søvnapnøsyndrom og forhøjet blodtryk er helbredt nu
Hvad ser du i dag som fordelene ved at være blevet opereret?
Jeg snorker næsten ikke længere om natten og har kunne stoppe med bideskinnen. Jeg er veludhvilet om morgenen nu. Mit blodtryk er nu normalt. Og jeg har prøvet 75% af min gamle garderobe!
Er der noget du savner, at du ikke længere kan gøre (spise, drikke, andet)?
Jeg har dumpet reelt 2 gange siden operation: den ene gang på en dobbelt sandwich med ost, den anden gang, da jeg spiste hakkebøf med kartofler. Ellers har jeg spist det meste, men i små mængder og det er gået godt.
Gør det!
Har du nogle råd til andre, der overvejer at blive opereret for overvægt/fedmesygdom?
Gør det! Jeg fortryder det ikke et sekund. Mit liv, kræfter og velbefindende er meget bedre. Jeg ærgrer mig snarere over, at jeg ikke gjorde dette 10-15 år tidligere i livet. Det positive opvejer det negative.
Har du noget mere du vil fortælle?
Behandlingen fra omgivelserne har ændret sig – fra at se ned på en som person, fordi man er tyk, til at man nu bliver bedre behandlet (selvom man jo er den samme person som før på indersiden!). Det kan være lidt provokerende. Nogle gange tager jeg diskussionen om det, men ellers ryster jeg det af mig. Samtidig er jeg jo selvfølgelig stolt over min rejse og den indsats jeg har gjort.