Jeg hedder Emad Hrustic og er 46 år gammel. Jeg bor med min kæreste og vores tre børn på 6, 13 og 22 år i Malmø.

Hvilke forsøg har du gjort for at tabe dig tidligere i livet? Hvordan gik det?

Det er slankekur, det er motion og noget om hvad man spiser. Kosten. Til sidst, spiste jeg salat og kød og sådanne ting, men jeg følte mig sulten hele tiden. Selvom jeg spiste en meget stor portion, så følte jeg mig sulten igen efter en halv time. Det der var værst for mig var, at jeg kunne ikke sove, når jeg var sulten. Så jeg forsøgt at tvinge mig og tvinge mig. Men til sidst, kl. 1 om natten, ingen søvn og jeg føler mig sulten – der går man op og spiser. Der spiser man ikke en lille mad, der spiser man en rigtig middag og så går man og lægger sig.

Jeg har kæmpet meget med at være på slankekur, med forskellige diæter og sådan. Jeg gik jo ned i vægt, til og med 15 kg. Så var man glad! Men spiser man forkert 3 gange er løbet kørt.

Hvordan kan det være, at du valgte kirurgi?

Jeg er blevet opereret for ryggen i 2000 og gik efterfølgende tilbage til jobbet. Men var ikke forsigtigt. Jeg var sjusket. Så blev det værre og værre, ryggen er helt ødelagt og jeg blev sygemeldt. Og så har jeg kæmpet med fysioterapeuten og nu var sidste udvej det her med vægten. Til sidst så følte jeg at det bare var den eneste udvej. Jeg havde brug for hjælp med det her, at spise meget mindre mad. Det hjalp ikke med diætist, råd eller sådanne ting. Jeg indså at det her det går ikke.

Var der noget specielt, du var bekymret for inden operationen?

Jeg læste jo inden operationen ’det her ændrer livet’. Men tænkte ikke på det direkte, hvorfor skal jeg ændre livet? Men man mærker det efter operationen. Men det er jo ikke at man ændrer så meget, det er bare vanerne man ændrer på stort set. Det synes jeg fungerer rigtig rigtig godt.

Hvordan gik det med dig efter din operation?

Jeg var blevet opereret i hele maven, jeg havde mange indre skader. Så da jeg bestemte mig for operation, så spurgte jeg lægerne, det var i Kristianstad, gør det her noget? Ingen så, hvordan det så ud inde, de så bare ydersiden. ’Det gør ingen ting, vi opererer dig’. Sådan en operation tager jo cirka 30-40 minutter, hos mig tog det næsten 2 timer. De sagde, derinde var der ligesom kaos hos dig. Så i første omgang, var de ikke sikre på, om de kunne operere overhovedet. Men så tog de skridtet og det lykkedes dem at operere. Alt gik jo godt. Så de sagde jeg kunne have mere ondt end en anden… som et almindeligt menneske, som ikke havde haft nogle indre skader. Ekstra smerter efter operationen, og de sagde du skal ikke gå ud af sengen, du kommer til at have ondt, så jeg fik lidt ekstra smertestillende. Det var bare det, men intet andet.

Var det muligt at omstille sig direkte – det var ikke mærkeligt?

Nej faktisk ikke. Nej, det var bare 5 små huller, man overvejede, var det bare det. Men ikke mere. Man følte sig helt okay faktisk. Eller det var mærkeligt, at man næsten ikke spiste nogle ting. Sådan psykologiske. Hvorfor bliver jeg mæt nu ligesom. Konen hun grinede også af mig, da hun så mig med den første portionen. Det føltes som om man spiste hele tiden, fordi man spiste jo langsomt, men tænkte hvad fanden, jeg sidder bare og spiser hele dagen.

Var der noget der var vanskeligt efter operationen?

Det var lidt svært med små måltider, ikke at det var svært, men at holde styr på klokken og selvom man ikke følte sig sulten, så spiste man lidt. Ligesom for at have næring og sådan. Og nu er det absolut intet problem. Nu er det for eksempel… jeg spiste inden operationen morgenmad kl. 3, 4, 5 på eftermiddagen. Det var bare kaffe, kaffe, kaffe, kaffe, kaffe. Men nu er det ligesom morgenmad inden alt. Og det er ikke noget problem overhovedet

Hvad var dine langsigtede mål med at blive opereret?

Helbredet. Jeg fik jo blodtrykstabletter. Og da jeg fik dem, der var jeg mest interesseret i at tabe mig. For jeg har aldrig haft problemer med blodtrykket før. Men efterfølgende er der kommet mere og mere, til sidst spiste jeg 3 tabletter om dagen for blodtrykket.

Fritiden også. Den var begrænset. Familielivet, ude og lege med børnene. Dem som ikke har børn, de tænker ikke på det måske. Men altså så har jeg min søn, man skal følge efter her og der, det var hårdt. Det var fysiske begrænsninger. Og rejserne med, når man tænker på fly. Billige fly du ved. Stolene er små.

Hvad vejede du inden operationen? Hvad vejer du i dag?

Jeg vejede som mit meste 155 kg og jeg vejede mig nu i morges til 82 kg.

Hvad ser du i dag som fordelene ved at være blevet opereret?

Alt føles lettere, alt er lettere, alt! At være ude blandt folk, handle tøj, jeg handler til og med tøj i børneafdelingen. Det var jo en sjov ting. Det var en trøje som var 178 i størrelse, og den sad jo perfekt. Og inden det, så havde de ikke så mange x’er som jeg havde brug for. Og det er fysisk ligesom lettere end ellers. Træning helt enkelt. At røre på sig. Jeg svedte vældig meget, var meget stakåndet og nu er det ligesom, man tænker jeg dør hellere end at komme tilbage til der, hvor jeg var inden. Jeg tror, havde man hørt mere om de positive effekter fra folk, komplimenter og alt man får af støtte, så ville man ikke være i tvivl et eneste sekund.

Der er ingenting jeg ikke kan spise

Er der noget du savner, at du ikke længere kan gøre – spise, drikke, andet?

Jeg drikker ikke så meget, men det bliver jo ligesom nogle øl. Jeg kunne godt lide… Jeg kan godt lide whisky selv i dag. Men jeg har mærket det nu efter operationen, at jeg klarer det ikke. Jeg klarer det ikke, jeg bliver fuld hurtigt, for jeg får ikke nok mad i mig, fordi som det er nu, har jeg ikke tænderne til at tygge det. Det bliver bare nogle øl over flere timer. Så der er ingenting jeg savner. De ting, jeg kunne lide inden kan jeg fortsætte med nu, det er bare meget mere begrænset.  Nu har jeg ikke tænkt direkte, men er der noget som jeg ikke kan spise, så savner jeg det ikke. Når jeg ser mig i spejlet, så savner jeg intet!

Når det gælder mad, så spiser jeg præcis som inden. Altså alt mad som jeg spiste inden, der er ingenting jeg ikke kan spise. Absolut ingenting. Jeg spiser alt. Det som jeg har mærket, er alt som har med hvedemel at gøre – det er mættende altså. Det er både brød, pizza og sådan. Vi plejede at lave meget tærte, men der mærker jeg det altså. Der behøver jeg bare 2-3 stykker, så er jeg mæt.

Hvordan har du det efter operationen?

Jeg har det meget meget bedre og er meget meget gladere. Og så er der jo alle de kommentarer man får af venner og slægten og familien og bekendte. De kan ikke tro at man ligesom… der er folk som ikke genkender mig.

Jeg har meget mindre ondt. Jeg har jo ondt, men ikke med samme styrke som det var inden. Men lige præcis det her fysisk aktivitet og begrænsninger dem har jeg tilbage, men på grund af ryggen. For den er slidt og slidt. Og gåture, jeg havde jo vældig svært ved at gå og nu er det meget lettere.

Det er bare plus

Har du nogle råd til andre, der overvejer at blive opereret for overvægt/fedmesygdom?

Jeg vil jo anbefale det stort, hvis man ikke klarer problemer med overvægt på egen hånd. Jeg kan ikke forstå, at folk kan sige noget negativt om det her. Altså, nej. Det er bare plus, det er bare plus for mig, alt hvad jeg har gjort ligesom. Vi har jo, både jeg og konen, oplevet alt positivt med det her og det er bare… Vi har jo ligesom snakket med mange, og de har ingenting negativt, ingenting. Jeg kan ikke engang finde på noget negativt. Så det føles helt perfekt faktisk.