Tina fra Hjärup

Jeg har hele mit liv haft problemer med vægten og har flere gange forsøgt at tabe mig på forskellige måder ...

Mit navn er Tina Jensen og jeg bliver snart 48 år. Bor i Hjärup med min mand Anders og vores hund Kajsa. Jeg arbejder som projektleder, elsker krimier og tørret mango.

Hvad har du gjort tidligere i livet for at forsøge at tabe dig? Hvordan gik det?

Hvad har jeg ikke forsøgt er vel snarere spørgsmålet. Da jeg overvejede om jeg skulle gøre yderligere et forsøg på at tabe mig, så skrev jeg en liste over alt, det jeg har gjort gennem årene. Her er listen, så hold fast:

Jeg er holdt op med at spise sukker, spiser mere grønt, drikker mere vand, mere protein, citronvand, ingefærshots, gurkemejeshots, grønne pulvere, proteinpulvere, juicekur. Jeg har prøvet Vægtvogternes måltidskasse og færdiglavede måltidskasser. En masse kosttilskud såsom slankepiller, krom, vanddrivende, detox/tarmrensningspiller. Jeg har prøvet akupunktur – punkt i øret som jeg skulle trykke på, og som jeg tryggede… Indtil jeg var helt øm i øret. Og zoneterapi, LPG-behandlinger, at blive indpakket i mudder og detox i håb om, at cm’erne ville forsvinde.

Jeg har talt kalorier, jeg har talt point, jeg har registreret i apps og i bøger, har afmålt til størrelsen på en håndflade/knytnæve, spist af små tallerkner, spist af tallerkner i specielle farver, med musik eller helt stille når jeg har spist, foran skærmen/uden skærm, ikke spist efter et bestemt tidspunkt eller før et bestemt tidspunkt, kun spist når jeg er sulten (som jeg altid er …), stoppet når jeg er mæt (som aldrig sker …), spist på nøjagtige klokkeslæt. Jeg har en app til at holde styr på, hvor mange dage jeg har klaret at lade være med at spise ting f.eks. cookies, læskedrikke.

Vejet mig hver dag, en gang om ugen, en gang hver anden uge, en gang om måneden, slet ikke. Jeg har et Excel ark med vægt – ved præcis, hvad jeg vejede på et bestemt tidspunkt i hovedet (f.eks. 90 års fødselsdagsfest, bryllup, den ferierejse). Jeg har målt mig med målebånd hver uge, eller en gang om måneden. Målt med tøjet, gået efter følelsen af hvordan det sidder. Jeg har taget motiverende billeder før / efter, skabt målbilleder, lavet forskellige mentale øvelser, gået til yoga, meditation, mindful eating kursus.

Jeg har købt og læst diverse kogebøger, selvhjælpsbøger, kognitiv adfærdsterapi-bøger, sundhedsbøger, jeg har gået til en masse inspirationsaftner, foredrag og arrangementer. Jeg har uddannet mig som stresspædagog, sundhedsrådgiver og kostvejleder. De sidstnævnte 3 hos forskellige uddannelsessteder.

Jeg har haft armbånd på, for at minde mig selv om ikke at spise sukker, elastikker for at “smække” mig selv, når jeg får lyst. Jeg har slidt diverse skridttællere og sneakers op i jagten på de 10.000 trin om dagen over hele verden (parkeringspladser i Jordan, hotelkorridorer i Mexico, lufthavnen i Oslo m.m.), Plus aktivitetsure, Polar ure, Fitbit ure.

Jeg har været på træningsture, træningsweekender, lavet forskellige træningsudfordringer. Haft adgangskort til masser af fitnesscentre (på et tidspunkt 3 på samme tid…). Jeg har gennemført løbetræningsprogrammer og løbet Tjejmilen (svensk kvindeløb). Jeg har prøvet de fleste træningsformer der findes. Sprunget på træningsstreaks x antal dage. Jeg har haft personlig træner (PT) – Jenny, PT-Marie, PT-Malou, PT-Katarina, Morfitness – Olga Rönnberg, Life at Core – Madeleine, PT-Sara og PT-Katarina nr. 2 som træner og kostvejleder. Jeg har skabt mine egne trænings- og kostplaner. Jeg har uddannet mig som træningsinstruktør, Kettlebell-instruktør, TRX-instruktør. Taget til Göteborg, Motala, Stockholm osv. i jagten på tips/kursus/coach.

Jeg har med min 100-kilo krop presset mig igennem hele weekenden med flere timers kettlebelltræning, som har været udmattende for en slank, veltrænet person. Til jeg i princippet ikke har kunnet gå. Løbet Tjejmilen (svensk kvindeløb) på ren vilje med 100 kilos krop, så jeg fik hælsporer som jeg måtte trækkes med i 3 år, eller trænet derefter med tapet fod med åbne kødsår, bare fordi jeg virkelig skulle. Eller gået med endnu en hælspore 1 år på grund af træning med for tung krop. Jeg har trænet to gange om dagen og spise så lidt kalorier som muligt. Plus pendlet 15 km om dagen på cykel for ekstra træning.

Levet på erstatninger som f.eks. Nutrilett/Itrim sammenlagt 1 år af mit liv (men ikke i træk), eller kørt på proteinbarer og spist et rigtigt måltid om dagen, jeg har kørt sukkerfrit 1 år, x antal dage, spisedage, vælge 1 ting/ 1 tidspunkt om ugen. Jeg har kørt LCHF, lav kulhydratskost / LCHQ (endda været på forsiden med Fredrik Paulun), Paleo, 5:2, Periodisk faste, Vægtvogterne (VV) Online gange 4 gange, VV Lund, VV Coach Online, Itrim gange 2 i centrum (Lund, Malmø), Itrim gange 2 à 12 uger, tallerkenmodellen, vegetar (for de er jo slanke), GI.

Alt med et enkelt formål – at tabe sig! Ja, you name it og jeg har gjort det! Jeg har tabt mig 52 kilo som det allermeste, men flere tons, hvis jeg lægger alle vægttabene sammen. Jeg er god til at tabe mig og ekspert i vægttab. Der er bare ét problem – jeg tager alt på igen og lidt til. Og det bliver hårdere og hårdere hvert år. Især mentalt, fordi jeg føler mig totalt mislykket og værdiløs. Det er mig, der er forkert! Det er fordi jeg har så dårlige karaktertræk, og alle andre kan modstå sult og fristelser. Jeg ser endda mig selv som værende drevet som kun få er, stædige, have ben i næsen, målrettet, intelligent, kompetent, men min krop og mit hoved ville ikke samarbejde …

Hvordan kan det være, at du valgte kirurgi?

Min største grund var og er: jeg vil leve og jeg vil være så sundt som jeg kan imens. Jeg var på mit allerværste i efteråret 2018 og så det som min sidste chance. Det var kun et spørgsmål om tid, før jeg ville blive alvorligt syg, og det som også skræmte mig var, at selv min krop begyndte at give op. Jeg begyndte at have svært ved at gå, at træne var ikke længere en mulighed, smerter i leddene, trykken for brystet og altid stakåndet m.m. Og det fik mig til at tænke og spekulere. Hvad for nogle muligheder har jeg? Jeg bookede mig ind på et informationsmøde sammen med manden, og efter det følte jeg, at jeg aldrig vil have en chance for at klare at holde vægten uden hjælp.

Du var jo en privatbetalende patient, hvorfor valgte du så os?

Jeg kunne have fået min operation betalt gennem det offentlige, men jeg orkede psykisk ikke at gå gennem den proces . Lavede en masse research og valgte i mine øjne, det bedste team! Og det var den helt rigtige beslutning. Har været taget så godt hånd om siden dag 1.

Var der noget specielt, du var bekymret for før operationen?

At ikke få effekt af operationen, det vil sige at jeg ikke ville tabe mig eller stadig føle mig konstant sulten. Bekymrede mig i meget lang tid og det er stadig et skræmmende tankespind, der dukker op i ny og næ.

Hvilken operation fik du foretaget og hvornår?

Gastrisk bypass 8. april 2019.

Hvordan gik det med dig før og efter operationen? Mens du var indlagt, de første par uger efter, optrapning af kosten, komplikationer eller problemer? Fik du hjælp til det, du havde brug for af os?

Det var svært at gå på pulverdiæt ugerne inden, og jeg må indrømme, at jeg snød et par gange. Frem for alt var det psykisk hårdt, fordi jeg orkede ikke endnu et “slankeforsøg”. Ingen problemer, da jeg var indlagt, men anbefaler virkelig at tage rådene til dig fra første sekund, det vil sige op og bevæg dig, få vand i dig.

De første par uger var jeg så fokuseret på tiden. Satte uret til det næste måltid, når det var tid til at drikke osv. Så de uger er som en tåge. Hårdt i begyndelsen at vænne sig til at tygge grundigt, spise langsomt og selvfølgelig bliver man sulten efter alt det “du ikke kan spise”. Og det der proteinpulver, som man skulle have i alt… Det gik bare ikke, og jeg kan stadig ikke spise noget pulveragtigt, som minder mig om det.

Jeg skal også være ærlig og sige, at jeg aldrig har haft det så dårligt som jeg har haft i de sidste 18 måneder. Nogle gange fordi jeg spiste for lidt protein og for mange kulhydrater. Nogle gange fordi jeg ikke ventede med at drikke vand. Nogle gange fordi jeg spiste noget for hurtigt. Nogle gange fordi jeg spiste for fedt eller for sødt. Men heldigvis går det normalt over efter ca. 30 minutter. Selvom dette ikke var noget, jeg var forberedt på, har jeg lært at leve med det. Alle er forskellige og forskellige personer reagerer forskelligt eksempelvis hvad angår mad. Uanset hvad, så fortryder jeg absolut ikke min beslutning, fordi før kunne jeg have det dårligt fordi jeg spiste for meget…

Har du nogle specielle minder fra den første periode, du ønsker at dele med os?

Haha prøv ikke at lave en solhilsen for at strække ryggen. Spøg til side, vær parat til at være lidt deprimeret og trist. Det føltes som at gå igennem en sorgperiode, ikke at kunne spise som før. Alt føltes lidt trist og at gå ud og spise var ikke det værd. Men tro mig det går over, og du vænner dig til din nye hverdag.

Hvad var dit langsigtede mål med at blive opereret? Hvordan er det gået?

At leve! Måske lyder det kliché, men jeg har virkelig fået mit liv tilbage. Jeg kan gå en tur uden at få ondt og være skatåndet. Jeg kan træne, som jeg vil. Jeg sover meget bedre. Jeg har ikke ondt overalt. Så skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg selvfølgelig ikke længere vil veje et 3-cifret tal. Mit mål var/er at nå under 75 kilo, fordi så ved jeg, at jeg har det godt og føler mig stærk. Drømmemålet var at nå 70 kilo inden for 18 måneder efter min operation. Og jeg klarede det lige på målstregen, men jeg har måtte kæmpe for hvert kilo.

Nu går jeg ind i en ny periode, det vil sige at holde vægten. Det føles skræmmende og der er mange bekymringer. Men jeg skal nok klare det!!!

Hvad vejede du før operationen? Hvad vejer du i dag?

Ved indvejningen vejede jeg 112,3 kilo (min maksimale vægt et par år tidligere var 125 kg), og i dag 18 måneder efter operationen vejer jeg 69,5 kilo. Jeg var ikke en af dem, der styrtdykkede i vægt, det vil sige mange jeg har fulgt på sociale medier har tabt sig 42 kilo på 6 måneder, og for mig tog det 18 måneders hårdt arbejde. Så det er det værd, men jeg var ikke forberedt på, at det skulle være med denne hastighed. I dag er jeg taknemmelig for det, for jeg har virkelig fået indarbejdet min nye livsstil, det vil sige træne, gå ture, spise 6 måltider med en masse protein og regelmæssigt, tage mine vitaminer og drikke 2L vand om dagen (og ikke ved måltid samt 30 min efter). Jeg har virkelig fulgt reglerne, men det har været hårdt psykisk, når bølgen ikke altid betaler udbytte i det tempo, du ønsker.

Hvad ser du i dag som fordelene ved at være blevet opereret?

Jeg har en sund livsstil. Jeg føler mig stærk. Jeg har ikke ondt. Jeg føler mig godt tilpas i mit tøj. Jeg kan lege med min hund. Jeg kan tage skoene på uden at blive forpustet. Jeg har det virkelig godt. Jeg lever mit liv, som jeg gerne vil leve det.

Er der noget, du savner, som du ikke længere kan gøre (spise, drikke, andet)?

Ja nogle gange føler jeg mig deprimeret over ikke at kunne proppe mig med mad. To really stuff your face ligesom. Jeg savner et rigtig velsmagende wienerbrød eller en softice dyppet i chokolade. Men du lærer hurtigt at finde det der virker. Så det er mere noget som rammer dig i nogle minutter, og så er det bare at give slip på det.

Har du nogle råd til andre, der overvejer at blive opereret for overvægt/fedmesygdom?

Mit bedste råd: LÆS VIDERE!!! Det kan jeg ikke understrege nok. Jeg tror det er dette skridt mange misser, for man bliver desperat og tyr til alle tilgængelige midler for at få en løsning på helvedet. Men tag en dyb indånding og tag dig tid til at opveje fordele og ulemper. Operation er ikke for alle, og det er en meget stor forandring. Du skal være godt forberedt for at lykkes, følge de råd klinikken giver dig og se det som en livsstilsændring.

Deltag i GB Obesitas infomøde! Jeg var med på to forskellige møder og det var gavnligt, fordi jeg kunne tage informationen til mig på en anderledes måde anden gang. Det gjorde mig overbevist om, at dette var den rigtige beslutning for mig. Skræmmende, men rigtige!

Tal også med dine nærmeste (bed dem om at deltage i informationsmødet, så de får den samme information og får forståelse for hvordan det fungerer). Denne proces er vanskelig nok, og du får brug for alt den støtte, du kan få!

Endelig vil jeg gerne anbefale bogen “Et liv med sleeve” (fungerer ligeså godt at læse, hvis du skal have en bypass).

Vil du anbefale GB Obesitas til andre? Hvis ja, hvorfor?

Absolut! Verdens bedste hold, som tager sig ypperligt godt af dig på alle måder.

Har du nogle billeder fra før op og henholdsvis i dag, som du har lyst til at dele?

Se vedhæftede billeder. På højre side en måned før min operation på 112 kilo (BMI = 43) og til venstre omkring 1 1/2 år efter min gastrisk bypass, og jeg har tabt 42 kilo (BMI = 27).

Hurtige fakta

  • Fra 112 kg til 69 kg på 18 måneder
  • Tabt sig 43 kg indtil videre
  • Opereret i april 2019
  • Føler sig stærk og har det rigtig godt
  • Har hurtigt lært sig, hvad der “virker”