Vi oplever at rigtig mange af de personer der henvender sig til os har været på slankekur et utal af gange. De har været det så mange gange, at de nærmest er eksperter i vægttab. De ved præcis hvad de skal gøre for at gå ned i vægt. De har samlet set tabt sig rigtig mange kilo og har gjort det flere gange. Men der er et problem – at de oplever ikke at kunne holde den nye lavere vægt og faktisk ender med at tage på.
Den typiske vægtudvikling, når man går på slankekur, ser ud som på grafen nedenfor. Man taber sig, går nogle kilo ned i vægt, man kan endda måske holde den nye lavere vægt en kortere periode. Men efter nogle uger eller måneder tager man det hele på igen og ofte mere til. Et studie viser, at 33-66% af den vægt man har tabt, tager man på igen inden for det første år. Inden for fem år, har man næsten taget det hele på igen. Desuden peger langsigtede studier på, at 1/3 del af alle dem, der har været på slankekur, tager mere på end de har tabt, altså man ender på en højere vægt end udgangspunktet [1]. Fænomenet med den svingende vægt bliver ofte omtalt som yoyovægt.
Slankeindustrien
Denne meget almindelig vægtudvikling er til stor frustration for personen der kæmper med overvægt. Man kommer hurtigt til at være fordømmende og se sig selv som doven, dum eller udisciplineret, fordi man tager på igen. Til gengæld er der andre som lever af dette frustrerende fænomen og er meget begejstrede for yoyovægten. Slankeindustrien lever nemlig af dette og har en yderst succesfuld forretning i Europa og USA, som har en årlig omsætning på mere 150 milliarder dollars[1].
Slankeindustrien lever højt på, at slankekurene ikke lykkes og giver langvarige resultater. Brug lige et minut på at overveje, at slankeindustrien jo ikke ville have noget eksistensgrundlag, hvis det faktisk virkede og gav holdbare resultater. Så ville alle der ønskede at tabe sig gå på slankekur én gang – de ville gå ned i vægt og dermed ikke have brug for at gå på slankekur igen. Men det er jo som bekendt, ikke sådan det virker.
Hvorfor virker en slankekur ikke?
Der er flere faktorer der er medvirkede til at slankekure ikke virker og ikke giver vedvarende resultater.
Ifølge den danske ordbog er en slankekur defineret som: ’kur som en person følger for at tabe sig i vægt – består typisk i at spise mindre eller anderledes og motionere mere’ [2] og på engelsk findes en lignende definition af ordet diet: ’a limited variety or amount of food that you eat for medical reasons or because you want to lose weight; a time when you only eat this limited variety or amount’ [3].
Det fremgår klart af både den danske og engelske definition, at der er tale om at man spiser mindre eller begrænset. Mange slankekure går ligeledes ud på, at man skal have et lavt kalorieindtag, eller med andre ord en negativ kaloriebalance.
Lavt kalorieindtag over en periode vil rigtigt nok føre til vægttab, hvorfor mange også oplever at kuren virker i begyndelsen. Men man skal ikke have været på slankekur ret længe før man begynder at løbe ind i udfordringerne.
Kurene er for restriktive
Mange ønsker et stort vægttab hurtigt og dermed en meget effektiv slankekur. For at slankeindustrien kan imødegå dette ønske er de nødt til at lave nogle meget restriktiv kure. Kurene giver muligvis et vægttab efter kort tid, men de er samtidig så restriktive, at det er de færreste, som er i stand til at holde sig til restriktionerne over længere tid.
Afsavn af fødevarer fører til cravings og overspisning
Ved en del slankekur er der bestemte fødevarer man ikke må indtage, men der er studier der peger på at det midlertidige afsavn af visse fødevarer skaber cravings efter netop de fødevarer man ikke må spise [4]. Og når disse fødevarer så er tilgængelige eller når kuren er slut og man igen kan spise som man plejer, kommer man typisk til at overspise [5].
Slankekuren er midlertidig
Den engelske definition af slankekur ovenfor antydede også en tidsdimension, som også spiller en vigtigt rolle i forhold til de uholdbare resultater.
En anden årsag til slankekurenes manglende effekt er nemlig relateret til deres midlertidige karakter. Slankekure er ofte midlertidige restriktioner i forhold til, hvad og hvor meget man må indtage. Når man tænker over det, virker det jo egentlig meget logisk, at man ikke kan opnå varige resultater på baggrund af en midlertidig indsats. Midlertidige indsatser skaber midlertidige resultater[6]. Du kommer for eksempel ikke til at være i god fysisk form på baggrund af, at du i 2 uger løb 3 gange om ugen. Vil man være i god form er man nødt til regelmæssigt at dyrke motion. Stopper man ryger man tilbage til sin gamle grundform – det samme gælder vægten.
Fysiologiske forsvarsmekanismer arbejder mod slankekuren
Udover at midlertidige indsatser skaber midlertidige resultater, er der nogle stærke fysiologiske mekanismer på spil, når det gælder vægttab. Ved vægttab er sagen nemlig endnu mere kompleks.
Den lave indtagelse af kalorier vækker nogle fysiologiske forsvarsmekanisme i krop og hjerne. Kroppen tror der er hungersnød, hvilket er yderst kritisk i evolutionsbioligsk forstand fordi ’artens overlevelse er truet’. For at overlever denne hungersnød (lavkalorie diæt) forsøger kroppen i samarbejde med hjernen ihærdigt at modarbejde vægttabet, så man ikke taber sig yderligere og faktisk i stedet går op i vægt. Kroppen går i en energibesparende tilstand, hvor forbrænding er nedsat, sult øges og mæthedssignaler ignoreres. Er man i stand til at bevare den lavere vægt opnået ved slankekuren fortsætter kroppen i en energibesparende tilstand, med op til 15% nedsat forbrænding i mere end 1 år [7]. Vægtregulering under slankekur kan du læse mere om i vores næste blogindlæg.
Hvad kan man så gøre?
Er der så slet ikke noget at gøre, hvis man gerne vil tabe sig – sidder du måske tilbage og tænker. Jo, selvfølgelig er der det, men søger du et varigt vægttab er en ny slankekur altså ikke vejen frem.
Livsstilsændringer
For nogle kan det være tilstrækkeligt at omlægge sine vaner og rutiner. Men det vigtigt er, at man gør det på en sådan måde, at man er i stand til at leve med de nye vaner. Ikke bare de næste 3 uger, men de næste 3 år som minimum. I forhold til kosten, skal man sørge for, at det ikke bliver for restriktivt både af hensyn til at man kan holde sig til de nye vaner, men også fordi et for lavt kalorieindtag (under 800 kcal pr. dag) aktiverer de fysiologiske forsvarsmekanismer [6].
Angående motion er det vigtigt at vælge en mortionsform man kan lide og at tænke motion ind i hverdagen. Det er med til at sikre, at man faktisk får gjort det.
Overvægtskirurgi
For andre der har prøvet ovenstående, men har udviklet hormonel overvægt og BMI over 30, kan det være en god ide at overveje overvægtskirurgi. Mange tror fejlagtigt, at den vigtigste mekanisme ved overvægtskirurgi er, at mavesækken bliver mindre. Mavesækken bliver rigtigt nok opereret mindre, men den vigtigste virkningsmekanisme ved gastric bypass og sleeve-operationer er deres påvirkning af sult- og mæthedshormoner. Via forskellige mekanismer medfører begge operationer, at der udskilles færre sulthormoner – man kommer til at være mindre sulten. Samtidig udskilles der hurtigere mæthedshormoner, når man spiser – man oplever hurtigere at blive mæt. Totalt set betyder det, at kroppen kommer til at være indstillet på at gå ned i vægt, når man taber sig frem for at gå i forsvarsposition og forsøge at bekæmpe vægttabet.
[1] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25614198/
[2] https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=slankekur
[3] https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/definition/english/diet_1?q=diet
[4] https://link.springer.com/article/10.1007/s13668-020-00326-0
[5] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8655907/
[6] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/overvaegt-og-kost/slankekur-foerer-ofte-til-vaegtstigning/
Senaste kommentarerna